Mange vil sikkert stille sig selv spørgsmålet i aften. Skal jeg se Italien give Danmark det formodede kyniske nederlag eller skal jeg spille poker. Vi giver dig et par argumenter, så du kan træffe den rigtige beslutning.
Normalt ville et dilemma af den karakter ikke volde de store problemer. Tirsdag aften har aldrig rigtig været den store dag for poker, og normalt tænker man på Champions League i forbindelse med ugedagen. Men nu har kvalifikationen til VM sneget sig ind, og alt afhængigt af, om man mener at Danmark har fået to point mod to svære modstandere, eller om de har pisset fire point ud af vinduet, spillet som to halve poser nødder og endnu en gang har skuffet det indre barn, som stædigt bliver ved med at tro på at det danske landshold kan slå alle, så ved man godt, at man egentlig gerne vil se en kamp mod italienerne i tilfælde af, at miraklet skulle ske og de azurblå skulle få stukket en dansk bøgekæp i det olivenolieindsmurte Ferrarihjul.
Hvad skal man gøre?
Vi forsøger her at give dig lidt argumenter, så kan du selv træffe afgørelsen.
Vælg poker.
Hvis du ikke har bemærket det, så er det efterårsferie. Bordene vil være fyldt med fisk, som har børn og derfor ikke skal på arbejde i morgen. Den slags chancer skal udnyttes optimalt, når de byder sig.
PartyPoker sender folk til WPT Copenhagen i øjeblikket. Der er både freerolls kl. 19.00 og kvalifikationsturneringer kl. 20.00. Hvis du kvalificerer dig til WPT Copenhagen og kommer til bords med en italiener, så garanterer vi følgende:
- I modsætning til en italiensk landsholdsspiller, så er vedkommende ikke teknisk dygtig.
- Ligesom Balotelli, skal vedkommende nok får minimum een hjerneblødning undervejs.
- Al tænkelig italiensk tilstedeværelse vil ikke udløse kynisk resultatorienteret poker, men derimod angrebspoker, hvor alle mand bliver sendt op i det lille felt for at score – og ikke gider gå tilbage.
Fodbold er sjovt at se på, men poker er langt sjovere at spille selv. Giv dig selv chancen for at deltage i den første WPT på dansk grund.
Vælg fodbold.
Det er efterårsferie. For en gangs skyld har du mulighed for at drikke en ramme Ceres Royal og råbe af Morten Olsen, uden at skulle tænke på at du skal stå op kl. 05.30 næste dag.
Det er sjældent at Danmark får mulighed for at prøve kræfter med et så stærkt landshold, som ikke nødvendigvis vil forsøge at løbe os over ende. En kamp hvor begge hold bare vil flytte bolden frem og tilbage og ikke blotte sig, bliver man bare nød til at se – og så drikke en Jägermeister hver gang bolden bliver spillet i dybden.
Vælg begge dele.
Det er tirsdag, og pludselig står man med mulighed for masser af poker og en landskamp, som for en gangs skyld ikke er mod svenskerne. Inviter vennerne over, tænd for storskærmen og underhold dine gæster med lidt opvisning i turneringspoker samtidig med kampen.
Der er kick-off kl. 20.45. Inden det sker, har du mulighed for at se hvor dybt du kan gå i de forskellige turneringer. Skulle det glippe, kan du altid slukke for computeren, påberåbe dig alverdens uheld og bad beats og rette din opmærksomhed mod tv-skærmen og gøre dig klog på udfaldet af kampen. Danmark vinder jo… ikke sandt?
PS. PartyPokers bettingdel, ParyBets, giver pengene 6.50 gange igen på Danmark. Hvis du samtidig mener at Balotelli napper kampens første røde kort – eller en anden italiener for den sags skyld, så er der 9.50 gange pengene igen.
God fornøjelse uanset hvad du vælger.




