Selvom at italienske Luca Pagano måske var skuffet over hans 7. plads i EPT Deauville for nogle dage siden, så slog han sin egen rekord for flest EPT finaleborde ved at ramme finalebordet i Deauville. Pagano er den spiller i verden, som har været på et EPT finalebord flest gange nemlig 7 gange i alt. Hans største resultat kom i 2008, da han blev nr 6 i EPT Grand Final og cashede 337.000€. Hans første EPT finalebord var tilbage i 2005, og her var det sjovt nok også EPT Deauville. Dengang blev han dog nr 8 til 13.500€, hvor i Deauville i år blev nr 7 til 110.000€.
Hans nærmeste efterfølgere til flest EPT finaleborde er Jason Mercier og Johannes Strassmann, som begge har ramt 5 finaleborde hver. Til forskel for Pagano, så har Mercier faktisk vundet en EPT titel, det gjorde han i 2008, da han vandt EPT San Remo. Strassmann har ligesom Pagano ikke vundet nogen EPT titel endnu.
Pagano kan dog trøste sig med, at han er den spiller i verden, som har cashet flest gange under EPT touren. Hans første cash kom i 2004, hvor han blev nr 3 i EPT Barcelona, som forøvrigt var den første EPT turnering nogensinde. Siden da har Pagano cashet ikke mindre end 20 gange, hvilket bringer ham langt foran sine nærmeste konkurrenter Pierre Neuville, som har cashet 12 gange og bl.a Betrand ”Elky” Grospellier og Johnny Lodden, som har cashet 11 gange.
Det er vidst ikke helt forkert at sige at EPT touren er Luca Paganos andet hjem.


