For de fleste ville en præmiepulje på $500.000 betyde rigtig meget for deres privatøkonomi, men det er ikke alle, hvor poker handler om kolde kontanter, for nogle handler det om håneretten. En af dem er en af verdens rigeste mænd Warren Buffet. Det skriver Forbes i deres septembernummer
Warren Buffet er en fantastisk bridgespiller, og den travle forretningsmand bruger ikke mindre end 12 timer om ugen på at spille. Han spiller ofte med Microsofts grundlægger Bill Gates, og er endda sponsor for Buffett Cup. Det svarer i bridge til Ryder Cup i golf.
Men det er ikke kun bridge Warren Buffet er interesseret i. Pokeren har også skabt interesse for ham. NetJets, som ejes af Warren Buffets firma Berkshire Hathaways, har deres helt egen pokerturnering NetJets Poker Invitational.
Indskud på mindst $200.000 for at spille med
Men det er ikke lige så nemt at spille med her, som det er f.eks. ved WSOP, hvor alle dem, som kan skaffe $10.000 til buy-in kan deltage, og måske få deres drømme opfyldt. NetJets Poker handler ikke om at opfylde drømme. Nej det handler om prestige, og bare det at kvalificere sig er en præstation i sig selv. Det kræver nemlig, at man er er såkaldt ”fractional owner” dvs. medejer af et NetJets fly. Det kræver et indskud på mindst $200.000.
Ego og prestige
For dem, som spiller med i NetJets Poker Invitational, betyder præmiepuljen på $500.000, og de 10 private flyetimer i et Bombardier, som har en værdi af $150.000 til vinderen eller $15.000 i timen, ikke noget som helst. For dem ville det formentlig svare til det de bruger på en lille weekendtur.
Det handler nemlig ikke om penge, men om at pleje sit ego, og her er poker et fantastisk spil til at gøre dette, og for mænd (og kvinder), hvor håneretten normalt bliver målt på aktiekurser og omsætning, så er en vundet pokerturnering måske en lidt sjovere måde at prale med.
Vinderen af NetJets Poker Invitational blev for øvrigt Jeff Corzine søn af den tidligere guvernør i New Jersey og tidligere direktør for Goldman Sachs Jon Corzine. Runner up blev Sue Decker, tidligere direktør for Yahoo, og nu medlem af bestyrelsen for Berkshire Hathaway.




