Norsk regering kan bremse Ultimate Bet udbetaling

Norge

Selvom nyheden var godt skjult, så rakte flere forsigtigt armene i vejret da nyheden om en foreslået udbetaling fra Ultimate Bet/Absolute Poker blev lagt på bordet af de amerikanske myndigheder. Nu kan folk godt få armene ned igen.

Det kunne have været et smukt punktum for en af pokerhistoriens mørkeste kapitler, men desværre stiller den norske regering sig i vejen for en foreslået udbetaling fra det skandale- og mere eller mindre konkursramte Ultimate Bet/Absolute Poker. For myndighederne havde ikke taget højde for et krav fremsat af den norske stat, som mener at have $30 mio. eller godt 180.000.000 norske kroner til gode i selskabet.

Norsk selskab står bag

Hele sagen er opstået, da sporet efter en række skuffeselskaber, som skulle skjule Absolute Pokers virkelige ejerforhold, endte i selskabet Maderia Fjord og hos dettes direktør Ron Janusz. Og da selskabet er norsk registreret, fik de norske skattemyndigheder travlt med lommeregneren, hvilket resulterede i det velvoksne økonomiske krav, til trods for at Absolute Poker har haft en meget lille berøringsflade med norske spillere.

Kravet menes at være cirka lige så stort som det tilgodehavende som spillerne har, hvilket i tilfælde af en likvidering af selskabet betyder, at de norske myndigheder nok står i første række. Og i modsætning til Full Tilt, så har ingen konkurrerende udbydere meldt sig på banen med en velspækket tegnebog, klar til at betale for gildet.

Næsten alle penge er væk

En anden ting som desværre taler imod udbetaling af de beslaglagte indeståender er, at de fleste midler i pokersitet er blevet fjernet via offshore selskaber. Der er med andre ord ikke megen værdi tilbage ud over spillerdatabasen og softwaren. Og det er en velkendt officiel hemmelighed, at spillerdatabasen er forsvundet ud via medarbejdere og ledelsen, og at softwaren er flere år efter andre udbydere på markedet.

Man står med andre ord med en meget lille pose penge, forældet software og en spillerdatabase, som er lige så anvendelig som telefonbogen. Og skulle man endelig få påbegyndt udbetalinger, så står nordmændene og er klar.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*