I forbindelse med spillegiganten bwin.party’s kvartalsregnskab, fremlagde firmaet også en lille nyhed, som mange spændt vil se frem til.
Det er den tid på året, hvor spilleselskaberne fremlægger deres kvartalsregnskaber. Og verdens største børsnoterede af slagsen er heller ingen undtagelse. Bwin.party kunne således fremlægge et regnskab, hvor der i det totale billede er en fremgang på 13%.
Dog har poker ikke performet som man gerne så det, men det har udbyderen altså også en løsning på. Senere på året bliver bwin’s kunder fra Ongame netværket ført over i PartyPoker klient, og samtidig får pokerdelen en tiltrængt ansigtsløftning.
Hvor meget der bliver tale om er endnu uklart, men indgrebet er åbenbart stort nok til, at man ville nævne det i forbindelse med regnskabet.
1 million dollars turnering den 4. november
Lige nu starter efteråret hos den tidligere verdensetter i poker med en række kampagner, hvor flagskibet er deres $1.000.000 turnering ”Autumn Million” den 4. nov. Samtidig har de skudt ”Tony G’s House” i gang, som er en 20-dages kampagne, hvor der foræres fladskærme og anden elektronik væk til den store guldmedalje.
Der forventes dog at blive sat endnu mere tryk på i løbet af kort tid, når man tager hul på forberedelserne til PartyPokers livetour, WPT’en, som gæster København den 12. november.
Hele fornyelsen af klienten forventes færdig i starten af 2013.




