Owais Ahmed sikrer Pakistan deres andet WSOP armbånd

Owais Ahmed skulle igennem mangt og meget inden han kunne kåres som vinder af event no 47 $2.500 Omaha/seven card stud eight or better ved dette års WSOP 2011.

Owais Ahmed er en 27 årig IT medarbejder fra Californien, men han kommer oprindeligt fra Pakistan, og er derfor den kun anden spiller fra Pakistan i pokerens historie, som vinder et WSOP armbånd. Udover armbåndet var der naturligvis også en pengepræmie, som denne gang var på $255,959.

Før Ahmed kunne spille heads up, skulle han dog lige forbi spillere som vinder af $2.500 2-7 triple draw lowball wsop 2009 eventet Abe Mosseiri, dobbelt WPT vinder, vinder af $50.000 buy-in players championship i WSOP 2009 og 5. pladsen sidste år i WSOP Main Event Michael Mizrachi samt en af legenderne indenfor poker Scotty Nguyen, som i løbet af karrieren bl.a. har vundet hele 5 WSOP armbånd og heriblandt Main Event i 1998 samt været på 6 WPT finaleborde, hvor hans eneste WPT sejr faktisk var mod Michael Mizrachi heads up. Denne gang var det dog Mizrachi, som skulle slå Nguyen ud på en 5. plads. Finalebordet var derfor med det absolut stærkeste felt man kunne opdrive.

Vinderen Owais Ahmed udtalte efter sejren: ”Jeg kan ikke tro at det er rigtigt lige nu. Jeg spillede alt hvad jeg kan, jeg spillede mit bedste spil, og det virkede for mig til slut. Jeg er helt ekstatisk. ” Han fortsatte derefter ”Jeg bruger en stor del af min tid i USA, men min familie er fra Pakistan. Jeg repræsenterer Pakistan i WSOP. Det er en stor ære for mig.”

Heads up var Ahmed oppe imod Mizrachi, som var foran med 2:1 i chip ved starten af heads up matchen. Mizrachi kom hurtigt foran med næsten 6:1 med 2.85 millioner til Mizrachi og 500.000 til Ahmed. På det tidspunkt så det ud til at det kun kunne gå en vej, men Ahmed kæmpede sig tilbage, og kom foran Mizrachi halvvejs i level 27. Mizrachi fik dog kæmpet sig til føringen igen,da han vandt en stor pot med damerne i stud. Begge spillere skiftedes til at have føringen, men Mizrachi fik en føring på 700.000 i slutningen af level 27.

I level 28 vandt Ahmed to store pots. Den første gav ham føringen med to par esser og konger og trips sørgede for at Mizrachis stack kom helt ned på 300.000 mod omkring 3 millioner til Ahmed.

I den sidste hånd raiser Mizrachi fra knappen og Ahmed caller. Floppet kommer Ac Jd 4h. Ahmed vælger at checke og Mizrachi stanger ud. Det får Ahmed til at raise, hvilket Mizrachi caller.

Turn blev en 10h, hvilket får Mizrachi til at gå all-in, som Ahmed caller. Mizrachi viser Ad  Qs Ts 3d og Ahmed viser Qh Tc 5h 3c. Mizrachi var derfor foran med 2 par i esser og tiere, men Ahmed var stadig fuldt levende med et flush draw i hjerter og et inside straight draw. River blev en 6h, som gav flushen til Ahmed og det første WSOP armbånd til samlingen for den 27 årige amerikansk-pakistaner.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*