Patent på hurtig poker?

Logo

Det kan lyde som om nogen har drukket lidt for meget af den gærede kærnemælk, men den er god nok. Bag kulisserne hos pokerudbyderne foregår i øjeblikket et patentslagsmål, som meget vel kan ændre magtbalancen for altid.

For to år siden lancerede Full Tilt ”Rush Poker”. Spillet hvor du kunne folde din hånd og med det samme skifte bord og samle en ny op. Ikke overraskende blev det hurtigt populært blandt en gruppe af spillere, som ikke helt havde den tålmodighed, der en gang imellem kræves af spillet.

Det var dog en kort glæde for disse spillere, for som bekendt ramlede korthuset Full Tilt ned over ørerne på ejerne, og efterlod spillerne hårdt kvæstet i ruinerne.

Men hvor Full Tilt slap, var andre hurtige til at samle op. Således kunne man efterfølgende se PokerStars lancere ”Zoom Poker”, iPoker komme med deres ”Speed Poker” og her senest PartyPoker levere en godt gennemarbejdet udgave som hedder ”Fast Forward”.

Alle de store netværk var med andre ord hurtige til at skabe deres egen udgave, i bestræbelserne på, at give de unge hvad de måtte ønske.

Og sådan har det altid været indenfor online pokeren. Ingen gode ideer har fået lov til at stå alene ret lang tid ad gangen. Hvis noget har virket, så er de andre hoppet med på vognen.

Og det har ingen rigtig sagt noget til, før nu.

Full Tilt ville have patent på idéen

Det viser sig nemlig, at Full Tilt var i fuld gang med at ansøge om patent på deres produkt, da grådighed og manglende evner til at drive det populære netværk, satte en stopper for udbyderen.

I slutningen af 2011 udfordrede det svenskejede firma InstaDeal Full Tilts patentanmodning, da man mente at det var umuligt at tage patent på poker – uanset hvor hurtigt eller hvordan man måtte spille det, og lancerede deres eget produkt.

Full Tilt var på det tidspunkt ude af stand til at foretage sig noget som helst, så der blev ikke gjort noget ved sagen. Nu har PokerStars imidlertid overtaget sagen og er begyndt at rasle med sablen. Det ser ud til, at firmaet nemlig har tænkt sig at forsøge at få gennemtrumfet patentet.

Hvis det lykkes, så vil man med loven i hånden kunne lukke ned for alle varianter hos konkurrerende udbydere og sætte sig alene på markedet.

InstaDeal tager sagen med knusende ro

Hos InstaDeal tager man dog den genåbnede sag med knusende ro. Grundlægger af firmaet, den svenske Per Hildebrand, har ikke andet end en kort bemærkning til overs for sagen:

Det sjove er, at PokerStars jurister vurderede, at Rush Poker var umuligt at tage patent på og derfor lancerede Zoom Poker. Nu forsøger de at overbevise retten om det modsatte.

Hvornår sagen ender er endnu uvist, men skulle PokerStars gå hen og vinde, ville afgørelsen danne præcedens for næste gode ide i onlinepokerens verden. Og den slags kunne blive millioner værd.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*