Phil Galfond vinder 3 mio. kr. på 2200 hænder

Phil ”OMGClayAiken” havde en af de bedre dage i tirsdags, da han vandt $584.754 dvs. rundt regnet 3 mio. danske kroner på en session af blot 2200 hænder. Galfond spillede heads-up PLO mod blandt andre Gus Hansen og 2-7 lowball draw. Den største pot på $168.000 var mod netop Gus Hansen, da Galfond fik alle pengene ind på et ukoordineret flop med middle set mod Hansens top og bund par uden redraw.

I det hele taget fik Galfond pengene ganske godt ind mod Gus Hansen.  Bl.a. i følgende hånd, hvor Hansen kommer ind med kun 2 outs. De er lidt over 80 big blinds dybe, Hansen åbner fra knappen, Galfond 3-better, og Hansen betaler. Floppet kommer 885 twotone, og Galfond continuation better halv pot, og Hansen klikker. Galfond betaler og checkraiser en 7x turn all-in. Hansen har turned den lave straight med T644 doublesuited (med ikke i farven), men han er i store problemer mod Galfonds T986, der giver ham større straight og trips som redraw.  Det efterlader 2 4’ere som outs til fuldt hus, mens Hansen redraw til T-høj straight er død til Galfonds fulde hus 88899.

Galfond, der betragtes som én af de absolut bedste pokerspillere i verden, har tidligere i år været inde i et stort downswing. Det skyldes bl.a. ifølge ham selv, at han har betalt en del lærepenge på at omstille sig til 2-7 draw, der er blevet populært på high stakes online. Noget tyder dog på, at han har fået vendt det på hovedet. Med tirsdagens gevinst er Galfond faktisk den største vinder i lowball draw games i marts med en indtjening på samlet $1,67 mio. Gus Hansen er derimod den største taber i disse spil i marts, hvor han er nede med $1,15 mio.

Relaterede Emner:

'

Speak Your Mind