Rygter om mulig aftale mellem Bernard Tapie og DOJ

Den amerikanske avis Wall Street Journal beretter at en advokat for Groupe Bernard Tapie fortæller at den franske investor har opnået em aftale med det amerikanske justitsministerium DOJ, som kan betyde at de vil få mulighed for at købe Full Tilt Poker for 80 millioner dollars.

Aftalen vil formentlig gøre det nemmere at betale Full Tilt Pokers ikke-amerikanske kunder selvom at firmaet skylder omkring 150 millioner dollars til de amerikanske kunder. Men nogle af de penge kan findes blandt de penge som DOJ har beslaglagt gennem årene. De amerikanske kunder, som har penge til gode hos Full Tilt, skal ansøge DOJ om kompensation.

Flere andre amerikanske medier har haft historien om aftalen fremme, men bl.a. CNN Money slettede den fra deres hjemmeside. Der er derfor stadig tvivl om, hvad der kommer til at ske med Full Tilt Poker, og de mange spillere, som stadig har penge til gode der.

DOJ udtaler at de hverken kan eller vil bekræfte eller afkræfte, at der er en aftale.

Relaterede Emner:

Speak Your Mind

*