Selvom man er Danmarksmester i Poker 2011, og 3. plads finalist ved WPT Vienna, så er €50.000 til en turnering stadigvæk en pænt stort greb i lommen. Det gælder også for Simon Ravnsbæk, som derfor besluttede sig for at lade interesserede købe sig ind i ham.
Ravnsbæk vil spille €50.000 High Roller ved EPT Barcelona
Det gjorde han i går på det danske pokerforum PokerNet, hvor han tilbød at man kunne købe €50-€1.000 ind i ham. Ravnsbæk har nemlig besluttet sig for at spille €50.000 High Roller eventen under EPT Barcelona i slutningen af august. I alt regner Ravnsbæk med at sælge €35.000, og har efter den seneste opdatering allerede solgt for 214.944 kr (ca €28.800). Dem der køber ind i ham får kurs 100. Så skulle Ravnsbæk vinde €1.000.000, og man har købt €1.000, så venter der en udbetaling på €20.000. En rigtig pæn gevinst.
Ravnsbæk skriver, at han har hørt ”at turneringen godt ku blive ret stor” og forventer et par ”sydeuropæiske rigmænd” vil spille med. Han skriver også at han aldrig har følt sig ”overmatched” i en turnering.
Ravnsbæk har holdt pausen fra live pokeren i nogle måneder. Men føler sig helt klar, og garanterer at fokus vil være på 100%. Sidst han holdt en pause fra pokeren var før han spillede WPT Vienna, og der gik det jo meget godt må man sige.




