Vadzim Kursevich vinder EPT Deauville

Sidste år blev det til en 3. plads i EPT Berlin for hviderusseren Vadzim Kursevich, men for omkring en time siden fik han sin første EPT titel, da han vandt EPT Deauville i Frankrig på et finalebord, som skulle tage over 11 timer før vinderen blev fundet.  For sejren får Kursevich 875.000€ eller hvad der svarer til lidt over 6,5 millioner danske kroner.

Kursevich startede finalebordet som nr 5 i chips, men kæmpede sig langsomt op af stigen bl.a. ved at bluffe Vuong Than Trong. Trong raiser 240.000 på knappen og Kursevich reraiser til 675.000. Trong caller og floppet er 5c, 4c 3d. Kursevich better 450.000, og Trong caller igen. Turn er Kh.  Kursevich better 900.000 ud, og Trong tænker i omkring et minut før han vælger at folde.  Kursevich viser sin hånd Qd 8h, og viser dermed at erfaring virkelig tæller på et finalebord.

Kursevich byggede langsomt sin stack op, men et all-in fra Kerignard, som sad med QQ skulle blive dyr for ham, da han boardet ikke kunne hjælpe ham med at forbedre hans starthånd AQo.

Paul Guichard som startede dagen som chip leader  fik næsten halveret sin chip stack mod Kursevich i et klassisk setup, hvor Guichard har AQo og Kursevich har ham domineret med AKo. Kursevich doubler op til 7,640.000,  og Kursevich kom tættere og tættere på chip leaden.

Kursevich vinder stor chip lead

Det var dog stadig Trong som sad på den position, i hvert fald til lige efter spisepausen, hvor man skulle se turneringens største pot indtil videre. Trong åbner med 500.000 fra knappen  og Kursevich reraiser til 1.200.000 fra small blind.  Det får Trong til at fire-bette all in og Kursevich caller hurtigt og viser kongerne. Trong sidder med AQo, og er derfor ikke synderligt glad for callet, og det bliver heller ikke bedre,da der på floppet lander endnu en konge. Esset på turn hjalp derfor ikke Trong, og mens Kursevich nu var kæmpe chip leader med 17.540.000, så var Trong helt nede i bunden med 1.085.000.

Heads up var det den tidligere chip leader Guichard mod Kursevich. Hviderusseren havde fra starten af heads up matchen en chip lead på næsten 7:1, men Guichard ville ikke give op, og kom næsten op på siden at Kursevich i en række hænder, hvor han bl.a. doblede med J3c mod Kursevich´s Kh 7d.

Kursevich vinder EPT Deauville på river

I den sidste hånd raiser Kursevich til 500.000 fra knappen og Guichard gør det til 1.250.000.  På floppet kommer Js 7h 5d, og Guichard better 675.000. Kursevich caller og på turn lander 9h. Guichard lægger nu 1.325.000 i bøssen, og efter noget betænkningstid går Kursevich all in. Guichard caller med det samme og viser et set i femmere.  Kursevich har 6h 3h, og har derfor brug for en otter eller et hjerte på river for at vinde hånden, ellers ville Guichard være kæmpe chip leader. Det blev der dog ikke noget af, på river landede 8c,  og Kursevich vinder hånden med en straight og de 875.000€ der var til vinderen. Guichard som også spillede et flot finalebord måtte nøjes med 2. pladsen til 557.000€. Det var første gang at Paul Guichard kom i pengene i en større turnering, og mon ikke han fik mod på at prøve det igen.

Herunder kan resultatet fra finalebordet ses:

  1. Vadzim Kursevich 875.000€
  2. Paul Guichard 557.000€
  3. Vuong Than Trong 338.000€
  4. Yorane Kerignard 260.000€
  5. Bruno Jais 200.000€
  6. Oliver Rogez 155.000€
  7. Luga Pagano 110.000€
  8. Mick Graydon 67.200€

Relaterede Emner:

'

Speak Your Mind