Wordfeud, den elektroniske udgave af Scrabble, har det seneste stykke tid trukket overskrifter i både aviser og på tv. Nu har pokerspillere mulighed for at prøve kræfter med noget, som henvender sig til dem, YoYo Games nye spil “Poker Squares”
Synet af danskere, som går med blikket stift rettet mod mobiltelefonen er blevet en fast del af gadebilledet over hele landet. Og hvis man har kigget dem over skulderen det seneste stykke tid, så har der været stor sandsynlighed for at se spillet Wordfeud på displayet.
Nu kan en ny dille sprede sig blandt pokerspillere, i form af spillet “Poker Squares”. Spillet går ud på, at man på en plade med 5 x 5 felter, skal lave så mange brugbare pokerhænder ud af 25 tilfældige kort.
Man trækker et kort ad gangen og placerer i et felt efter eget valg. Når alle 25 kort er placeret, tælles kombinationerne sammen vandret og lodret og der gives point.
Spillet findes i en gratis udgave og en udvidet version til kr. 6,-





