Freddy Deeb

Hjemby: Las Vegas, Nevada
Interessante Fakta: Deeb blev interesseret i poker som en libanesisk studerende ved Utah State University, da han ikke var i stand til at få et arbejdsvisum. Han er kendt for sine flamboyante skjorter.
Vigtigste øjeblikke I Poker: Vandt HORSE-turnering i juni 2007 (præmiepule på 50.000.000 $!), hvor han modtog 2.276.832 $ som gevinst.
Antal WSOP Armbånd: To
Sejre på WPT / EPT: To
Samlede Turneringsgevinster: $7.200.000

Kassem ”Freddy” Deeb blev født i 1955 i Beirut, Libanon og rejste til USA i begyndelsen af 70’erne for at studere mekanisk ingeniørarbejde på Utah State University. Da borgerkrigen brød ud i hans hjemland i 1975 var han strandet i USA uden penge til at fortsætte sine studier.

Freddy var tvunget til at droppe ud af college og ude af stand til at få arbejdstilladelse. Han begyndte at frekventere lokale kasinoer for at tjene til dagen og vejen.

Pokerbordene fangede hurtigt hans øje, og snart var Freddy et fast indslag ved de dyrere borde.  Da gambling var ildeset i det libanesiske samfund, han opvoksede i, holdt han sit pokerspil hemmeligt og hævdede at være at være ejendomsinvestor.

I 1989 begyndte Deeb at fokusere på turneringspoker, og i sin første af slagsen, en Seven Card Stud-turnering i Los Angeles, vandt han over 36.000 $.

I 1990 kom han på andenpladsen i WSP’s $ 2.500 No-Limit Hold’em-turnering og vandt 130 $.

I 1996 vandt Freddy sit første WSOP-armbånd. Nummer to kom ved WSOP i 2007 (50.0000 $ H.O.R.S.E), hvor han desuden modtog 2,2 mio. dollars i præmiepenge!  Han siger, at det først var ved modtagelsen af sit andet armbånd, at han indså hvor vigtige netop armbåndene er for ham. 

WSOP’s H.O.R.S.E-turnering, der omfatter fem varianter af pokerspillet, er ofte beskrevet som den hårdeste i pokerverdenen. Deeb spillede fantastisk i 14,5 timer ved finalebordet og modtog 2.276.832 $ i gevinst ved slutningen af en meget lang dag.

Deebs pokerkarriere har ikke været uden kontroverser.  I 2008 var Deeb impliceret i ”Super User”-skandalen ved Ultimatebet, men efter at være blevet forsvaret entusiastisk af den højt respekterede pokerspiller Barry Goldstein kom Freddy igennem skandalen med sit rygte i behold.

Freddy Deeb er kendt for sin flamboyante smag i skjorter, og han har flere meget farvede af slagsen, som han mener er hans lykkeskjorter.

Han har desuden et meget udtryksfuldt ordforråd, når tingene ikke går efter planen ved pokerbordet. Der er en YouTube-video online, som viser Freddys udbrud ved WSOP H.O.R.S.E i 2009, hvor en modstander må lægge øre til en mildt sagt bramfri tirade. Heldigvis sker dette ikke ret ofte – Freddy er normalt en afslappet person.

Freddy Deeb bor i Las Vegas, Nevada med sin kone og børn.