Kara Scott

Hjemby: Brighton, UK
Interessante Fakta: Sportsvært og tv-producer, der valgte at satse på pokeren
Vigtigste øjeblikke I Poker: Andenplads ved Irish Open i 2009; 104. plads ved WSOP i 2008; 238. plads ved WSOP i 2009
Antal WSOP Armbånd: Ingen
Sejre på WPT / EPT: Ingen
Samlede Turneringsgevinster: Over $550.000

Den professionelle pokerspiller Kara Scott flyttede til Storbritannien i 1999 fra sin fødeby Alberta i Canada.  I 2002 fik hun et job i medierne som studievært ved et kampsportsshow på Channel Five.

Hun blev senere medproducent af showet.  Hun menes at have fået jobbet takket være sin tidligere uddannelse i Muay Thai; en form for hård kampsport, der stammer fra Thailand.

Kun tre år efter sin tv-debut, blev Scott vært for den allerførste backgammonserie vist på tv, High Stakes Backgammon.  Hun fortsatte med at være vært for World Series of Backgammon i år 2006.

Scott er bedst kendt for sine optrædener på Sky Poker, en Sky Television-kanal, der blev lanceret i 2007, og for at være vært ved European Poker Tour i 2007 og 2008.  Scott har også været vært for det prisvindende Poker Night Liveshow og blev senere en klummeskribent for bladet Flush.  Hendes skriftlige arbejde har også fundet vej til Poker Player Magazine.

Scott har været involveret i adskillige tv-pokerturneringer, primært i celebrity-runder.  Hun blev nr. 6 i finalen i PartyPoker.net World Woman’s Open, som blev sendt på kanal Fem, og endte med at vinde i PartyPoker Sports Star Challenge i 2008.  I august 2008 forlod Scott sin position som vært på Sky Poker med henblik på at gøre sig gældende på den professionelle pokerscene.

Scott sluttede som nr. 104 ved World Series of Poker (WSOP) 2008, hvor hun vandt 41.816 $. Herefter fulgte en 238. plads ved WSOP i 2009.  Hun er den eneste kvinde, der nogensinde har vundet pengepræmier ved WSOP Main Event i både 2008 og 2009 og den anden nogensinde til at at vinde pengepræmier i to WSOP Main Events i træk.  I 2009 endte hun som nr. 2 i Irish Open, hvilket gav i alt 312.600 €.

I januar 2009 indvilligede Scott i at slutte sig til andre professionelle pokerspillere i Team Party.  Dette gav hende mulighed for at spille poker støttet af PartyPoker-brandet og lod hende fortsætte som vært for Poker TV.  I februar 2010 blev Scott medvært på GSN’s High Stakes Poker efter AJ Benza forlod showet.  Scotts vigtigste rolle i showet er at gennemføre interviews med spillere under turneringerne.

Scott er kendt for at tabe et væddemål til Chris Tessaro, som er vært for The Hardcore Poker Radio Show, I år 2007. Dette resulterede i, at hun skulle kommentere European Poker Tour (EPT) San Remo iklædt intet andet end en bunny-udklædning

Ud over at have været vært for og spillet i pokerturneringer, er Scott den ene halvdel af drivkraften bag On the Rail, et britisk poker-podcast.  Hun har også arbejdet som linjeproducent for og medvirket i kampsportsfilmen Sucker Punch.