Cash Game Poker

Dette er blot en kort instruktion til nogle af de ting man bør tænke på når man spiller cash games.

En af de største fordele ved cash games er evnen til at sætte sig og forlade bordet som man ønsker, i stedet for at være bundet til et skema som med turneringer eller SNG`s.

Vi vil ikke gå ind i ins og outs af cash game-strategi, da dette er et længere emne, men der findes mange nyttige bøger og ressourcer derude at kigge på, hvis du ønsker at lære mere om dette.

Forberedelse.

Forsøg altid at sætte dig ved bordet med godt humør, forfrisket og klar. Dette giver en edge når der skal træffe vigtigt beslutninger mod spillere, som måske er trætte eller keder sig efter at have spillet i lang tid.

Skulle du føle dig mentalt træt er det svært at træffe rigtige og gode beslutninger, derfor kan det være værd at overveje en pause.

Valg af bord.

Valg af bord er et vigtigt våben i enhver pokerspillers våbenarsenal. Kig rundt på bordene i lobbyen og kig efter en høj %-del af spillere der ser floppet, da dette generelt vil tyde på løst spil, og der her bør være gode muligheder for at lave penge. De fleste sites har diverse informationer på deres cash borde, såsom % af spillere der ser floppet, gennemsnitlig pot størrelse, disse informationer kan bruges som indikatorer for hvad der ligner gode borde at sætte sig ved.

Du kan også sætte dig ved et bord og spille med et par omgange, for at se dine potentielle modstandere lidt an, og se hvordan de spiller samt indsamle gode informationer om deres betting mønstre.

Overgang fra turneringer.

Turneringer er meget forskellige fra cash games og hvis du kommer fra en baggrund med især turneringer, så er du nødt til at fortage nogle justeringer, både strategisk og mentalt, hvis du ønsker at få succes i cash games.

For det første, da blinds er faste og ikke stiger som de gør i turneringer, vil du normalt skulle spille meget dybere, så overvej det nøje. Begreber som implied odds, præcis værdi betting og ens eget image er vigtige aspekter i cash games.

Mentalt er der også her nogle store forskelle. Der kan tabes store potter og vindes store potter. Ved turneringer taber man måske det buy-in man har givet for at være med, hvilket normalt sjældent er skadeligt for ens bank-roll, mens en dårlig session med cash games kan koste en del buy-ins specielt hvis man begynder at tabe hovedet. Gå en tur hvis det mentale ikke fungerer, og kom tilbage når du er frisk.

Nogle spillere er naturlige cash spillere og har ikke de store problemer med dårlige sessioner, mens andre tilter ved mindre tab.

Relaterede Emner: