No Limit Texas Holdem Regler Del 1
Spillets regler
Før du starter, så er det en god idé at lære spillets regler.
I No Limit Texas Holdem, så starter spillet ved at hver spiller (mellem to og ti på et bord) får to ”hole cards” ”face down” (med ansigtet nedad). Efter det følger en serie af fire betting-runder, hvor der vil blive lagt fem ”community” kort på bordet med ansigtet op. Målet er at lave den bedste fem korts pokerhånd, eller at få alle de andre til at smide deres kort.
Alle indsatser bliver placeret i en pot, indtil at der til sidst kun er to eller flere spillere tilbage, som så viser deres kort i ”showdown”, og den bedste hånd vil så vinde (se LINK) eller hvis en spiller har bettet og ikke får noget call fra de andre spillere, så vinder denne spiller hånden.
Pre-flop Action
Action starter “pre-flop” altså før floppet med de to tvungne bets, kendt som small blind og big blind. Spilleren til venstre for dealeren (“the button” eller “knappen”) skal lægge small blind, og spilleren efter skal lægge big blind.
Spilleren til venstre for big blind (kendt under “under the gun”) er “first to act” altså den første til at reagere. Spilleren kan vælge at calle big blind, lave et raise(alt fra double big blind til alle sine chips også kaldet et ”all-in*”) eller han kan vælge at folde. Actionen går nu til den næste spiller til venstre, og fortsætter indtil alle spillere har fået deres tur. Den næste spiller skal mindst calle det samme som den foregående spiller callede eller raisede med ellers må han folde.
Dette forsætter rundt om bordet med uret indtil den sidste spiller til at lave et bet/raise bliver callet. Hvis bettet ikke bliver callet, så vil spilleren modtage det der nu er i potten, og man går i gang med en ny hånd.
Floppet og derefter
Hvis to eller flere spillere er tilbage vil man gå til floppet. Her vil tre kort blive lagt på bordet med ansigtet op, og man fortsætter på samme måde som før med de resterende spillere i hånden. Når alle har betalt deres bets, og der stadig er mindst to spillere tilbage, så vil man gå til ”turn” kortet.
Et nyt community kort vil nu lagt på bordet, og action fortsætter som før, og er der to eller flere spillere tilbage, så vil man nu gå til ”river” kortet.
Dette er det sidste community kort, og den sidste betting runde. Den spiller som står tilbage til sidst eller den spiller som har den bedste hånd vinder potten.
Knappen bliver nu flyttet en plads til venstre, og den næste hånd bliver uddelt.
*Hvis der på et eller andet tidspunkt, er en spiller som går all-in, og denne spiller bliver callet, så vil alle de spillere som callede, og som stadig har chips tilbage, spille om en side pot. Den spiller der gik all-in kan kun spille om ”main pot”( hovedpotten)



