At håndtere tilt
Når du vinder dine flops, chips stacken bare bliver større og større, og du styrer bordet, så er poker helt fantastisk. Du føler dig usårlig. Der er intet som kan ødelægge det. Så pludselig, en enkelt hånd ændrer det hele. Dit top set bliver ødelagt af en backdoor flush og du taber en stor pot.
Du er i chok. Hvordan kunne han calle med det lort? Du kan næsten ikke styre din vrede når han skriver ”ty” i chatten. Du er rød i hovedet, og to hænder senere er du ude, fordi du smed dine sidste chips ind på midten uden egentlig at se hvad du havde.
Tilt er pokerspillerens forbandelse, og det største hul for enhver spiller. Hvad kan du gøre ved det?
At kæmpe imod tilt
Der er ingen nem løsning til tilt. Alle har forskellige måder til at forhindre tilt. Men her er nogle almindelige årsager til tilt, og nogle forslag til hvordan du kan bekæmpe dem:
Træthed.
Hvis du føler dig træt når du spiller, så vil det være sværere for dig at kontrollere dine følelser på pokerbordet. Du bør være helt frisk og vågen når du spiller.
Følelse af uretfærdighed
Det føles så uretfærdigt når en anden er heldig. Hvor er retfærdigheden?! Det du skal huske, på tidspunkter som dette er, at poker er langsigtet. En enkelt hånd definerer ikke spillet, og hvis du fik en spiller til at putte alle hans penge ind på midten med en dårlig hånd, så har du udspillet ham. Over en længere periode vil det betyde flere penge i dine lommer.
At blive udspillet.
Du kan ikke spille perfekt i hver hånd. Når en bluffer dig med succes eller får dig til at folde en bedre hånd eller calle med en dårligere hånd, så er du blevet udspillet. Dette skulle dog ikke være grund til at give op. Vær objektiv omkring situationen. Lær af dine fejl. Forbedre dit spil. Hver gang du laver fejl, så bør du lære af disse situationer til at spille bedre næste gang i stedet for at smide alle dine chips væk.
At være i dårligt humør.
Hvis du lige er blevet droppet af kæresten, så bør du ikke spille de højeste stakes du kan spille. Du vil med garanti tabe. Hvis dit yndlings fodboldhold lige har tabt 5:0 til deres største rivaler, så bør du nok undgå poker indtil du er mere rolig. Når du sidder ved et pokerbord, så gør dit bedste for at have en vindende og positiv tankegang. Det vil hjælpe dig til at spille bedre. Vi vil diskutere dette i en senere artikel.
At blive talt grimt til af andre spillere.
I både live og online poker, så vil du nogle gang blive talt grimt til af andre spillere. Tag dig ikke af dette. Vær den modne og fokuser på at lave de rigtige beslutninger. At kontrollere sine egne følelser, er et af de største våben for en pokerspiller.
Tilt kan have en ødelæggende effekt på dit pokerspil og bankroll, men lærer du at håndtere det, så kan du tjene på det. Hvis vi nu tager Phil Ivey, så prøv nu at forestille dig, at han skulle tilte. Det gør han næsten aldrig, og det er en af grundene til at han er en af de absolut bedste.
Det er værd at investere tid og kræfter i at håndtere tilt og finde en løsning til din tilt. Bekæmp det og gevinsterne vil komme.


